skip to Main Content

Naturli`pædagogik

Hvordan er et nyt og bæredygtigt forhold til naturen relevant i forhold udvikling af pædagogiske indsatser?

  • Er naturbaserede indsatser noget særligt i forhold til andre indsatser?
  • Er får godt for børn med autisme?
  • Hvor finder vi ressourcer til indsatserne i en presset hverdag?

Jeg får mange af den slags spørgsmål, når jeg afholder workshops eller kurser for pædagoger rundt om i landet- og med god grund. Vi er mange, der fornemmer at tiden kalder på, at vi tænker nyt og prøver nye veje i pædagogiske indsatser. Andelen af især børn med diagnoser og behov for særlig støtte er voldsomt stigende og psykiske lidelser som angst, depression og angst vokser voldsomt i alle aldersgrupper.

Jeg har i hele mit arbejdsliv ønsket at forbinde natur, landbrug, dyr og pædagogik. Mine første iagttagelser gjorde jeg, da jeg var meget ung studerende på børnehaveseminariet for mere end 35 års siden. Siden har jeg arbejdet med børn og voksne, med og uden særlige behov. Jeg har arbejdet med undervisning på landbrug for unge med behov for en særlig indsats og jeg har arbejdet med dagtilbud for voksne med behov for særligt intensiv pædagogisk støtte. Jeg har brugt have, natur og landbrugsdyr i indsatsen. Jeg er desuden uddannet fra Skolen for Rideterapi og har brugt min viden derfra i mit arbejde.

I dag er jeg ansat afdelingsleder for et specialpædagogisk tilbud som drives af Københavns kommune, men som ligger i skoven ved Dianalund på Vestsjælland. Her sætter jeg min erfaring og viden ind, for at udvikle et dagtilbud med skoven, haven og den omkringliggende natur som ramme.

Jeg vil gerne dele min viden og erfaring med jer. Har I brug for et kursus eller en workshop, så kontakt mig gerne. Desuden udkommer jeg med bogen Naturli`pædagogik ca. oktober 2020.

Back To Top