Ud af bilen, ind i naturen. Naturen i arbejdet med voksne med vidtgående udviklingshandicap.

Hvad er egentlig godt ved dieselpædagogik? Det er et godt spørgsmål. Køreture med handicappede borgere er meget udbredt og kendt som et middel til at skabe ro hos borgere med store udfordringer – Ofte er der tilladelse til at bruge seler med magnetlåse som borgerne ikke umiddelbart selv kan løsne. Ofte tager borgerne selv selerne på og virker motiverede og glade for de daglige køreture. De falder til ro, nyder måske synet af landskabet der passerer forbi, bilens rumlen, evt. den stille musik og det faktum, at det er et sikkert rum, frit for krav og overraskelser. Ikke sjældent nyder også medarbejderne den stille stund, pausen. Vi er nok også nogle, der tænker, at det er der ikke meget udvikling i og det ikke er særligt bæredygtigt i tider, hvor vi skal undgå unødigt energiforbrug.

Kunne man forestille sig at vi kan skabe en bedre mental afspænding, måske dybere og bedre for nervesystemet på en anden måde?

Jeg har et bud – Et bud som nok kræver lidt kulturel forandring, men som virker og er givende for både pædagogisk personale og borgere.

Vi skal væk fra det store ”ud i det blå” eventyr til at finde genfortryllelsen i de små, betydningsfulde stunder i vores ”egne” små steder i naturen. Mirakler som kan opleves, så snart vi kommer ud og er i gensidig kontakt med de steder, vi kender og lærer at holde af.

Naturen kan til tider opleves kaotisk, voldsom og angstprovokerende. Når vi ser nærmere efter, så gemmer der sig noget andet bag. Jeg har en vild sommerhushave, som jeg holder meget af. Mange dyr og vilde planter har fundet sig et hjem der. Rådyrene holder til og har skabt stier rundt om i haven. De har indtaget den som deres og gø´r fornærmet af mig, når jeg forstyrrer. Det er ikke tilfældigt hvor de færdes. De er i sikkerhed, der er mad og der er ly. Nedenunder fyrretræerne i hjørnet, har de etableret sig med et sovested. Græsset er næsten slidt væk og deres efterladenskaber kan findes i periferien. Her holder de til. Der er tørt, der er læ og de kan ligge uset. Det er en inspirerende samklang med haven, som jeg meget nødigt bryder ind i med haveprojekter og hvad jeg ellers kunne finde på sådan et sted.

I området hvor jeg bor i Sorø, er der en del børneinstitutioner der anvender skovene dagligt. De har deres foretrukne hulesteder, skrænter, klatretræer, små vandhul og hvad der ellers kan findes, som børn naturligt vil undersøge og bruge i deres leg. Når vi oplever børn og deres måde at sanse og bruge naturen på, så er det fascinerende, intenst og jeg har absolut ikke oplevelsen af kaos, noget farligt eller utrygt.

Hvad kan vi lære af dette i det pædagogisk/terapeutiske arbejde med voksne?

Vi kan forsøge at aflægge vores trang til at opleve nye gåture, nye udsigter, nye kulturminder eller hvad der ellers trækker os ud. Vi kan erstatte det med en rolig, nærværende, undersøgende og frem for alt relationel tilgang. En tilgang hvor vi investerer i at lære stederne at kende, på samme måde, som vi nysgerrigt lærer en ny ven at kende. Undersøge hvilket liv der er på stedet, hvilke dyr, planter, jordbund og sten. Undersøge hvad stedet giver af muligheder, hvad vi kan lave her, hvordan og hvornår og frem for alt gøre det hele året. Vi må opleve hvordan årstidernes skiften virker ind og afspejler sig i stedet.

Vi har lov til at sætte vores må mærker med, hvad vi kan finde fra naturen på stedet, små mærker, naturbilleder. Vi kan følge med i hvordan naturen arbejder med, når vi har arrangeret nogle grankogler, bær eller frø og de senere f.eks. bliver til mad for de dyr, der er på stedet. Vi må have flere steder– Et sted hvor vi trækker vejret, sanser og er i ro og et sted hvor vi spiser vores medbragte mad. Arbejder vi på den måde, så opnår vi en fortrolighed med stederne, som giver tryghed, læring og ro. En ro der kan virke som modvægt imod en kravfyldt, for personer med vidtgående udviklingsforstyrrelser, ofte uforståelig hverdag.

Naturen er på samme tid meget konkret og fortryllende. Gode naturoplevelser giver angiveligt en masse fordele for vores sundhed. Vi ved, at det gælder forebyggelse af stress, bedre læring, mere afbalanceret blodtryk, åndedræt og sanseintegration. Desuden kan vi øve relation og kontakt. Naturen er et rum, hvor vi har langt bedre mulighed for at skabe plads til alle, uanset handicap.