skip to Main Content

Grøn Omsorg på Damsgaarden

Da jeg blev ansat på Damsgaarden for 2 år siden, så jeg straks perspektiver i retning af, at implementerer Grøn Omsorg som en del af konceptet. Definitionen omhandler både læringsperspektivet og det mere terapeutiske. På Damsgaarden er vi inspireret både af de Norske og Østrigske programmer for terapeutisk landbrug. Vores brugere er primært borgere med terapeutiske behov, grundet autisme eller anden psykisk sårbarhed. Men det er naturligvis oplagt at bruge naturressourcer og landbruget i vores tilbud om undervisning i vores STU tilbud.

IMG_1727

Der er meget der tyder på og en del forskning, der peger i retning af, at det at færdes i natur, være meget ude i dagslys og at omgås husdyr giver højere livskvalitet i form af glæde og tilfredshed, mindre aggression og bedre betingelser for læring. Når det gælder Damsgaardens målgruppe, giver det end
videre mening at tale om, at aktiviteterne i naturen er med til at sikre, at de får mere motion og frisk luft, end de ofte ellers ville få og derfor også en sundere livsstil i det hele taget.

På Damsgaarden dyrker vi haven, plejer de grønne områder og passer de forskellige dyr, medinddragende borgerne, så meget som det overhovedet kan lade sig gøre. Vi bruger hestene til terapi, hvor vi arbejder med kontakt, både borgerens med sig selv og til dyret, som det ”fælles tredje”.

Når vi arbejder med borgerne, også de af vore borgere, der har meget store udfordringer, når det gælder om at forstå, hvad vi laver. Foreksempel når vi planter, sår, fodrer og høster, så er det en hjælp, at det alt sammen referer til noget alle vore borgere forstår; vores livsgrundlag, den føde vi putter i munden. Vi dufter og smager på de urter vi arbejder med i haven og vi genkender de gulerødder og æbler, som vi giver dyrene som en godbid. Samtidig er det en stor hjælp, at årskredsløbet bliver tydeligt understøttet ved vores fester, processerne vender tilbage og årshjulet bliver en proces, vi kan læne os ind i.

høste løg (1)
gå med hest

Se mere på vores nye hjemmeside www.dagtilbuddet-damsgaarden.dk hvor du også kan bestille nyhedsbreve og like vores facebook gruppe :-)

 

Dette indlæg har 0 kommetarer.

Skriv et svar

Back To Top