Grøn Omsorg og bæredygtig udvikling i landdistrikterne

Grøn Omsorg eller GreenCare er mest kendt for at være en effektiv måde at håndtere sociale og sundhedsmæssige udfordringer på. Mange kender til terapidyr, terapeutiske haver og f.eks. social farming.

Grundlæggende bygger Grøn Omsorg på viden og erkendelse af mennesket som en del naturen på både det biologiske og det psykologiske plan. Omstilling til økologisk bæredygtighed forudsætter derfor, at vi tager dette på alvor og forstår hvor vigtig både den vilde og den kultiverede natur er for vores livskvalitet og vores kulturelle udvikling.

Omstilling til bæredygtighed er ikke kun et spørgsmål om økologi, der må også tages andre områder i betragtning illustreret ved nedenstående figur.

 Der findes både positive og negative indflydelser fra de forskellige områder. Det bliver f.eks. ofte nævnt at økonomi er en negativ faktor, når det gælder omstilling af landbrug til mere bæredygtig produktion, men skabes der den rette synergi, kan der skabes udvikling og vækst i lokalsamfund, også i yderområder. Især kan væksten inden for mulitifunktionelle landbrug understøtte udvikling i retning af bæredygtig omstilling på alle områder. Under alle omstændigheder er forudsætningen for bæredygtig omstilling, at der rent faktisk skabes jobs og økonomi, der understøtter udviklingen.

Vejen til større diversitet hviler på tre søjler som man kan kalde ”Udbredelse” ”Uddybning” og ”Jordforbindelse”(Marsden & Sonnino (2008))

Udbredelse, handler om at udbrede aktiviteterne på landbruget og beskæftige sig med nye områder. Det kan være energiproduktion, turisme og naturpleje. Uddybning kan være fokus på tillægsværdier f.eks. i forbindelse med fødevareforædling, socialøkonomi og direkte salg til forbrugere. Jordforbindelse handler om effektivisering, indtægtsmaksimering og reducering af udgifter.

Leader programmet i EU har igennem søjle 2 i landdistrikt programmerne, der handler om bæredygtighed, givet skubbet til en udvikling rundt omkring i EU, hvor aktiviteterne f.eks. med multifunktionelle landbrug har været understøttet og efterfølgende vist sin bærekraft. Mange lokalsamfund har en iboende ressource på det sociale område, som gør det muligt at aktivere visioner om større nærhed, mere lokal produktion og større social bæredygtighed.

I Danmark har vi et temmelig stort dokumenteret marked for f.eks. lokale kvalitetsfødevarer. Ofte er barrieren at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til det manuelle arbejde, der følger af klimavenlig dyrkning og forædling af lokale specialiteter. Til gengæld er der vækst i lokale fødevarefællesskaber, der gerne står for at aftage klimavenlige kvalitetsfødevarer. Der åbnes hermed mulighed for lokale socialøkonomiske virksomheder, der inkluderer mennesker med særlige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet, bliver aktører på området. En lang række virksomheder og lokalsamfund er på eget initiativ gået foran i denne udvikling. Det gælder Jystrup med Østagergaard som aktør, Havredal v. Karup med Havredal praktiske landbrugsskole og Havredal Gamle Skole, Hertha ved Herskind og Andelssamfundet Hjortshøj. Der findes mange flere, men fælles for dem er, at de integrerer livskvalitet, inkluderende jobskabelse og økologisk bæredygtig udvikling på en forbilledlig måde. I Østjylland har der været afholdt et par ”Lev Godt Konferencer” som blandt andet har ført til Hjortshøj projektet med inspiration fra Hertha. Er det mon ikke snart på tide, at vi får afholdt en national Lev Godt og Bæredygtigt konference, der tager udgangspunkt i de tre områder: Økonomi – Økologi – Social ?