skip to Main Content

Socioøkonomisk virksomhed og Grøn Omsorg

Vi skal skabe et nyt velfærdssamfund. Kan naturen og de grønne virksomheder hjælpe os?

Det er ikke noget nyt, at knytte grønne virksomheder sammen på en måde, så arbejde med landbrug, gartneri og skovbrug anvendes som jobtræning, rehabilitering og terapi for mennesker, der er udsatte.

Vi kender det fra de gamle forsorgsinstitutioner og psykiatriske hospitaler. Baggrunden har dels været praktisk, fordi meget af arbejdet kan udføres med ringe intensitet. Der kræves ikke mange hjælpemidler og det er som udgangspunkt ikke risikabelt. Oplysningstidens læger havde endvidere teorier om naturens helende kræfter igennem tilgang til frisk luft, lys og rolige omgivelser. Derfor var datidens sanatorier beliggende i naturskønne omgivelser, ofte ved vand og skov.

Tidligere var det alvorligt sundhedsnedbrydende at bo i byer på grund af massiv luftforurening, mørke boligområder og dårlig hygiejne. I dag forholder det sig anderledes. Til gengæld ses der, på trods af positive forandringer tegn på, at de nye generationer af unge er mere syge end tidligere og flere dropper ud af uddannelse og arbejdsmarked.

Når man anskuer det ud fra den viden og forskning, der er om sundhedsvirkningen af omgang med natur, dyr og planter, så er det imidlertid ikke så mærkeligt, fordi en livsstil med fuldstændig afkobling fra naturen er en livsform for mange. En livsform hvor fysisk udfoldelse foregår i et træningscenter og hvor oplevelserne og kontakten med omgivelserne foregår via elektroniske medier.

Lærere på tekniske skoler, produktionsskoler og beskæftigelsesprojekter oplever i højere grad, at unge har meget lidt selvtillid, er svære at motivere og har en lang række psykiske vanskeligheder, som gør det svært at få dem gjort arbejdsmarkedsparate. Samtidig er der en stor reform på vej, som medfører at langt flere end nu, skal finde en plads på et stadigt mere snævert arbejdsmarked

Forskning i Grøn Omsorg, i udlandet kaldet GreenCare, viser imidlertid at naturen har noget helt særligt at byde på, når det gælder terapeutisk virkning og de grønne virksomheder særlig forudsætninger, når det gælder inklusion og motivation.

Grundlæggende kan man sige, at alene det at opholde sig i natur, omgivet i natur, ja sågar blot at have naturbilleder på væggen i hjemmet eller på arbejdspladsen, medfører dokumenteret mindre sygelighed og hurtigere rekonvalcens. Samtidig er det igennem utallige eksempler vist, at grønne virksomheder har den indbyggede logik, at der findes opgaver af en enhver art og sværhedsgrad, sådan at der altid findes meningsfulde opgaver, der kan løses på ethvert niveau.

Mening og autencitet er meget afgørende for succes, når det gælder aktivering og støttet beskæftigelse. Her er de grønne virksomheders fordel, at der både er aftagere, modtagere og hurtig synlig respons på indsats. Når de indsatte på Søbysøgård fængsel, passer malkekøer og kalve, så er dyrene umiddelbart modtagere af omsorg fra de unge indsatte, uden det forbehold som de måske møder fra medmennesker i omverdenen. Dette er der dokumenteret sundhedseffekt af. Samtidig deltager de i en meningsfuld produktion af økologisk mælk på markedsvilkår, hvilket potentielt kan give selvværd og motivation til at tage en uddannelse, der kan give et arbejde efter løsladelsen. Et andet eksempel er det globale initiativ med by biavl, hvor udsatte personer med f.eks. hjemløshed, rekrutteres til at deltage i arbejdet med biavl fra byens tage. På den måde er de med til at forøge planternes trivsel i byen, samtidig med at de laver et produkt, honning, til salg. Der er umiddelbart mening, tanke og livskvalitet bag et sådant initiativ.

Det kan forekomme som et postulat at ”naturen virker” og det er ofte den indvending, jeg mødes med. En anden indvending er, at det er indlysende og ikke værd at beskæftige sig med. Af hensyn til en målrettet indsats, kan det dog ikke vægtes for højt, at viden og formidling prioriteres højt. Der findes evidensbaseret forskning fra f.eks. University of Essex som dokumenterer sammenhænge imellem natur og helse f.eks. Barton, J. Griffin, M. and Pretty, J. 2011. Exercise, Nature and Socially Interactive Based Initiatives Improve Mood and Self-esteem in the Clinical Population. Perspectives in Public Health. DOI: 10.1177/1757913910393862 og der findes økonomiske analyser om fordele i samfundsperspektiv f.eks. i publikationen Cost 866 The Economics of Green Care in Agriculture med redaktørerne Joost Dessein Bettina Bock fra Holland, udgivet af Loughborough University August 2010ISBN: 978 1 907382 28 4

For mig, er der er ingen tvivl om, at hvis vi skal løse opgaven med at få flere mennesker på arbejdsmarkedet, så er grønne socioøkonomiske virksomheder vejen frem. Det må gerne være virksomheder, der er brugerinvolverende eller brugerstyrede, alt efter målgruppe. En målrettet indsats på dette område, vil kunne støtte og styrke mennesker i en sårbar situation, så de bedre magter andre opgaver og får flere ressourcer til at klare hverdagens udfordringer.

Man kunne f.eks. forestille sig at byens parker blev meget mere konkrete oplevelsessteder med medvirken fra socioøkonomiske virksomheder, hvor der f.eks. blev udlagt bede med blomster, som folk i byen kunne købe som ”selvpluk” og betale efter vægt? Hermed var der natur – sanseoplevelser til både medarbejderne og ”kunderne”. Kunder der ofte vil være ældre eller børnefamilier i byen, som ellers vil være afskåret fra at plukke blomster og færdes i en have. Man kunne også forestille sig ”community gardens” i boligforeninger, hvor de ellers ofte triste grønne områder i boligforeninger, blev delvist omdannet til fælleshaver med dyrkning af blomster, grønt og krydderier med hjælp fra socioøkonomiske virksomheder og i samarbejde med beboerne. På den måde tilføres der merværdi til samfundet, som har sundhedsværdi og øget livskvalitet på bonussiden, samtidig med at det giver motivation og øget selvværd for virksomhedens medarbejdere, som kan se en umiddelbar effekt af deres indsats.

Ofte vil socioøkonomiske virksomheder fungere på tværs af offentlig og privat virksomhed. Hvis man ser på et program som ” Inn på Tunet”. Der er et Norsk program for Grøn Omsorg i bygderne, så er lokale landbrug involveret i socialt arbejde, på den måde, at de danner rammer og er vært for undervisning af børn, udflugtsmål for børnehaver, specialpædagogiske opgaver, arbejde med demente medborgere og socioøkonomisk arbejdsplads for borgere med særlige behov. Med dette program forsøger man i Norge at løse både regionale udfordringer, hvor der er langt til specialiserede tilbud og samtidig anvende de lokale ressourcer.  Der kan dog også være tale om fuldstændigt brugerstyrede projekter som f.eks. landbrugsvirksomheden Flechenbuel i Tyskland, et sted for alle mennesker, der er misbrugere, men som vil leve et godt liv uden misbrug. Stedet er selvforvaltende og brugerstyret. Der er åbent for alle, der vil overholde reglerne og ingen kommune kan bestemme visitation eller lignende. 50% af indtægterne er egen landbrugsproduktion og 50% er private og offentlige fonde. Se mere på http://www.diefleckenbuehler.de

På forsiden har jeg samlet en lang række links til forskningsinstitutioner, projekter og organisationer, som arbejder med emnet.

Med venlig hilsen

Carsten Ørting Andersen

 

Skriv et svar

Back To Top