Udendørs pædagogik med perspektiv fra narrative og recovery tilgange.

De tidlige erfaringer og den fortælling vi får skabt om os selv, følger os hele livet. Ofte giver det mening at se på sig selv, for at finde forklaringer og mening.

Da jeg var omkring de 11-12 år gammel, var jeg så heldig at mine forældre flere gange tog mig med på sommerferie i Norge. Vi lejede en nedlagt sæterhytte på fjeldet, fiskede og gik på vandreture. For mig var det en sikker vinder. Fiskene var rigelige og lette at fange og jeg færdedes let og ubesværet i fjeldet. Det gav mig ro og jeg følte mig aldrig alene. Jeg var ellers ofte, som enebarn, på egen hånd. Hjemme, i skolen, blev jeg ofte hårdt moppet. Skoleskift på tværs af landet skete tit, dels fordi jeg var skilsmissebarn, dels fordi min ”nye far” skiftede job nogle gange. Når hverdagen blev for barsk, så drømte jeg mig tit op til fjeldet. ”Måske man bare kunne bo helt for sig selv på fjeldet og klare sig med, hvad naturen har at byde på”. Heldigvis er jeg så socialt anlagt, så jeg hele tiden formåede at finde ind i fællesskaber, ofte med afsæt i naturoplevelser. Jeg fik tidligt en oplevelse af at naturen var et sted, hvor jeg fandt ro og trøst, at jeg var accepteret og at jeg er en der har kompetencer udendørs. Senere, i teen- age årene, knyttede jeg bånd til arbejdet med dyr som heste, hunde, høns og grise; også der fandt jeg ud af noget vigtigt med hensyn til mig selv, mine kompetencer og evne til at kommunikere med andre væsener. Igennem livet har jeg arbejdet med have og også taget en del af en landbrugsuddannelse.

Disse erfaringer, har jeg taget med ind i min pædagogiske praksis. Jeg har haft børnehavebørn med ude at høste grøntsager hos en gartner, fortalt eventyr hvor grøntsager spillede alle de vigtige roller, brugt naturen, hvor det i sig selv kan løfte fortryllelsen i de små ting. Jeg har høstet korn med le og løbet efter en plov med skolebørn, dyrket have med dem og undersøgt og afdækket hemmeligheder med dem. Jeg har arbejdet med unge, der skulle have en ungdomsuddannelse på særlige vilkår. Jeg har knyttet tilbuddet til landbrug og natur. Ikke fordi alle skal være landmænd, men fordi jeg har set betydningen af grøn dannelse som afsæt for mestring og læring.

Det har vist sig meget tydeligt for mig, hvordan der i naturen og på de grønne arbejdspladser kan findes rum til, at alle kan få en oplevelse af, ”at jeg kan”. Jeg kan sætte løg, jeg kan luge, jeg kan høste, jeg kan trække en hest, jeg kan give den mad og jeg kan muge ud og jeg kan give vand. I naturen kan jeg samle urter, gå balance, bygge hule, finde alle mulige dyr og jeg kan lave fine mønstre og figurer af hvad jeg kan finde.

Udenfor er der en kæmpestor mangfoldighed af muligheder som ovenikøbet varierer efter årstiden.

Igennem aktiviteterne fremmer vi den personlig udvikling:

Ved at anvende narrative og recovery orienterede tilgange i naturen får børn og unge mulighed for at udforske deres egne følelser, tanker og oplevelser. Dette kan bidrage til en dybere forståelse af dem selv og deres omgivelser samt til udviklingen af personlige og sociale færdigheder.

Fra min praksis har jeg mange eksempler på, at børn og unge får en pludselig erkendelse af, ”at jeg kan”.  Arbejder jeg med grupper af normtypiske børn, er det mere normen end undtagelsen, at den pige eller dreng, som jeg oftest bøvler mest med at få indpasset i de indendørs sociale rammer, opnår succes udendørs. Det at have mod, tage fat og være nysgerrig er egenskaber, der er god brug for, når vi færdes udendørs. Det er et aktiv.

Det narrative perspektiv i udendørspædagogikken kendetegnes ved:

• At vi igennem aktiviteterne styrker forbindelsen til naturen: Ved at bruge narrativ pædagogik i naturen kan målgruppen udvikle en stærkere forbindelse til den naturlige verden omkring dem. De får mulighed for at udforske og opleve naturen på en dybere måde, hvilket kan føre til øget bevidsthed og respekt for miljøet.
• Øger kreativiteten: Naturen fungerer som en inspirerende kulisse for læring og historiefortælling. Gennem naturen kan vi skabe nye historier, der afspejler vores oplevelser, følelser og drømme.
• Stimulerer sanseoplevelser: Naturen er fyldt med forskellige sensoriske stimuli, som kan berige læreoplevelserne. Gennem narrativ pædagogik i naturen kan målgruppen bruge deres sanser til at opdage og forstå verden omkring dem på en mere holistisk måde.
• Fremmer fysisk aktivitet og sundhed: Ved at integrere narrativ udendørs pædagogik bliver læring en fysisk aktivitet. Eleverne bevæger sig og udforsker det naturlige miljø, hvilket kan bidrage til at forbedre deres generelle sundhed og trivsel. Dette kan også have positive virkninger på koncentration, energiniveau og læringsevne.
• Skaber forbindelse mellem teori og praksis: Narrativ udendørs pædagogik giver mulighed for at omsætte teoretisk viden til praktisk handling. Hvis der er tale om skolebørn, kan de se konkrete eksempler på de principper, de lærer om, og forstå, hvordan de fungerer i praksis i naturen. Dette skaber en dybere og mere meningsfuld forbindelse mellem teori og virkelighed.

Recovery perspektivet viser sig ofte meget tydeligt og kan fremmes, når vi oplever sammen, arbejder sammen og løser opgaver sammen. Vi høster succes sammen og er i øjenhøjde på en ligeværdig måde. Jeg har mange oplevelser fra min praksis, hvor det er helt tydeligt.

F.eks. da jeg skulle arbejde 1:1 med et forløb for en STU-elev med meget svære kognitive, sproglige og til dels også fysiske udfordringer. Jeg tog hende i første omgang blot med ud, når jeg skulle løse forskellige opgaver i landbruget og vi tog på ture til stranden og skoven. Det var vigtigt, at hun fik passende fysiske stimuli af hensyn til træning af hendes grovmotoriske udfordringer men hun skulle bestemt også udfordres i opgaveløsninger, da hun havde en tendens til at være meget aktiv og impulsiv på en måde, der kunne udløse konflikt. Gradvist fandt jeg på små opgaver, hun kunne være med til at løse. Hun kunne trække trillebøren, når vi lugede gårdsplads. Hun kunne være med til at fordele hø til hestene, hun kunne være med til at samle plasthegnspæle på marken, når det skulle flyttes, hun kunne blive trukket en tur på hesten og hun kunne selv trække hesten.

Jeg blev kaldt ”cra,cra”. Hjemme fortalte hun med tegn, at hun arbejdede med ”cra,cra” og var både ivrig og engageret i at komme afsted. Tidligere havde det været overordentligt vanskeligt at få hende indpasset i et STU-tilbud.

Det blev tydeligt for mig, hvilken betydning det har også for mennesker, der ikke umiddelbart skønnes at have en arbejdsevne at de alligevel inddrages i mangt og meget på en ligeværdig måde. Det understøtter recovery processen med styrket selvværd, træning af færdigheder, og udvikling af et narrativt selvbillede som ”den der kan”. Processen var succesfuld og afdækkede ressourcer, som var værdifulde og som kunne anvendes fremadrettet.

Planlægningen af en konkret aktivitet med et recovery syn og narrativ tilgang.

Når jeg planlægger en konkret aktivitet, så er det vigtigt at følgende er i orden:

• Sæt rammen, sørg for ro, orden og ordentlig påklædning.
• Hav planlægning og kommunikation på plads, f.eks. visuelle eller skrevne planer eller pictogrammer.
• Hav en god og sikker fornemmelse af aktiviteten. Du skal selv hvile sikkert i aktiviteten, så du kan have fokus på samarbejdet med dem, som du vil involvere.
• Sæt ambitionsniveauet, så du er næsten 100% sikker på at få succes første gang. Hav lidt ekstra i værktøjskassen = forberedte aktiviteter, som du kan tage med, hvis du har sat barren for lavt.
• Vær meget opmærksom på, når koncentrationsniveauet falder hos dem du arbejder med. Vær bevægelig og parat til at fange situationen, runde af og sikre at det fortsat er en god oplevelse.
• Hold balancen imellem at have tillid til ressourcerne hos dem du arbejder med og være varsom med at være for ambitiøs.
• Sørg for at samle op og dokumentere jeres aktivitet for hinanden. Det kan f.eks. være med billeder til et årshjul eller en logbog.
• Husk at fejre jeres succeser. Hold f.eks. årstidsfester, hvor jeres aktiviteter på én eller anden måde indgår.

Styrk fortællingen i jeres omverden om det I gør sammen. Det kan være med nyhedsbreve, sociale medier eller ved events. Sælg evt. produkter, lav udstillinger, involver pårørende og lokalsamfund. Brug gerne visuel understregning af jeres tilhørsforhold og funktion. Det kan f.eks. være særligt arbejdstøj med logo.

Brug gerne en tænkepause til at filosofere over, hvordan ovenstående råd understøtter henholdsvis recovery og den narrative proces.

Er aktiviteter i naturen bedre end så meget andet vi kan gøre i den pædagogiske praksis?

Der er ingen tvivl om, at for eksempel håndværk, kunst, musik og drama også er virkningsfulde rammer for narrative og recovery-orienterede indsatser. Jeg mener ikke, det ene bør udelukke det andet. Ofte har jeg dog arbejdet med børn, unge, voksne og ældre, som har været presset på mange leder og kanter. Her er der ingen tvivl for mig – udendørs pædagogik kan være med til at hele og løfte den enkelte, så vi får adgang til at arbejde med de relevante udfordringer på en helhedsorienteret måde. Udendørs pædagogik kan være med til at åbne for ressourcer, som kan udvikles videre indendørs. Det kan være udendørs kunstprojekter med naturmaterialer og udendørs årstidsfester, hvor musiske og kreative indslag indgår. Aktiviteter som viser deltagerne, at de har evner og ressourcer, som kan indgå i en uformel ramme.

Udendørs er det hele mere forgængeligt og åbent, mindre kravfyldt. Senere kan erfaringerne forsøges overført til en indendørs ramme, som er mere forpligtende. I sidste ende findes der rigtig gode eksempler fra grønne, danske, sociale virksomheder på, at vi kan løfte marginaliserede unge, så de konkret får en arbejdsmarkedstilknytning, som de og samfundet kan få glæde af livet igennem.

Læs evt.: Narrativ teori i pædagogers praksis Af Tom Ritchie

Relevante links:

Introduktion til narrativ pædagogik

Recovery og psykosocial rehabilitering

Narrative fortællinger – Paedagogen