3 gode grunde til at Grøn Omsorg, som metode, skal på finansloven.

Grøn Omsorg, eller Green Care, er metoder hvor natur og landbrug, bliver brugt som ressource i forbindelse med terapi, socialt arbejde, socioøkonomisk jobskabelse, undervisning, inklusion og udvikling af multifunktionelle landbrug.

Der er masser af succeshistorier som: ”Haver til Maver”s Skolehaver, Grantoftegård der beskæftiger udsatte borgere, Aboretet`s terapihave og skov, Trygfondens terapihundeprojekt, Skovhjælperprojekterne, Landbrugsuddannelse til borgere med særlige behov på Østagergaard på Sjælland, Poppelgården på Ærø og Havredal ved Karup. Der er Grøn Omsorg i forbindelse med ældrepleje/demensterapi og der er en underskov af ride/naturterapeuter, terapihaver, skovbørnehaver, naturdagplejer.

Det er alt sammen rigtigt, rigtigt fint og godt og det er ikke så mærkeligt at alle disse projekter vokser frem, for der er gode erfaringer og efterhånden også evidens for, at natur, dyr og landbrug som ramme, virker motiverende for læring og terapeutisk på selv svære lidelser som PTSD, senhjerneskader, autisme, misbrug, ADHD og demens.

Når nu det virker og bliver praktiseret, hvorfor skal samfundet så investere?

1. Danmark er et landbrugsland, hvor der er korte afstande og nem adgang til natur og landbrugsarealer. Det er en ressource, ikke bare som råvare og fødevareproducerende enheder, men også på det sociale og terapeutiske område, hvis vi vil det.
2. Mange mindre landbrug er svært omsættelige, men i en landbrugsstruktur, hvor få store landbrug ser ud til at blive endnu større, for at være rentable, er det fra min synsvinkel, en kvalitet, hvis enkelte mindre landbrug kan bevares som multifunktionelle landbrug med lokal fødevareproduktion af høj kvalitet og f.eks. sociale opgaver. Det giver liv i lokalområdet og skaber livskvalitet for alle omkringboende borgere.
3. I lande som Norge, Østrig, Holland, Finland og England har man på forskellige måder, samordnet, forskningsprojekter, nationale landdistriktsprogrammer, og metodeudvikling så der er kommet fokus på kvalitet og kvalitetssikring. Et dansk program med fokus på indsamling og deling af viden, samt validering af metoder, vil være en værdifuld hjælp for såvel visiterende myndigheder, samt iværksættere på området.

Jeg foreslår, at der indledes med et mindre projekt over 3 år. Der grundigt beskriver de initiativer, der allerede er på området i Danmark. Afdækker hvilke udfordringer og barrierer der er for den fremtidige udvikling, samt peger på potentialer og hvilke rammevilkår der kunne være behov for på området. Det kunne være et projekt med styregruppe under Videnscenter for Landbrug eller KU Life, evt i et samarbejde med Trygfonden. I tilknytning til dette, vil der være behov for en række 1:1 udviklingsprojekter som der sættes penge af til i en fond, der kan søges af private og offentlige aktører. Det bør være udviklingsprojekter, der kan beskrives og evalueres i samarbejde med styregruppen. Formålet skal være at få større viden, få viden gjort operativ og få viden delt.

Tidspunktet er det rette. Der er mere end nogensinde fokus på landdistrikter og de ressourcer der er herude. Det bør være et initiativ, der kan samle på tværs af politiske skel. Og meget kan nås for forholdsvis beskeden investering. Mange af de allerede eksisterende initiativer har en høj kvalitet, som ret enkelt kan være med til at sætte en standard for den videre udvikling.